Business Cooporation Database
Genvej til internationalt BtB- samarbejde.
Dansk Erhverv
tilbyder nu sine medlemmer gratis starthjælp til
internationalisering via Business Cooperation Database. Vi
kan assistere dig med at lokalisere nye mulige
distributører, underleverandører, agenter eller
samarbejdspartnere til produktion i udlandet.
Dansk Erhverv
Euro Info Centre har adgang til den meget omfattende
database BCD, der er etableret af Europa- Kommissionen.
Databasen rummer mere end 6000 virksomheder, som søger
partnere i udlandet og er en form for ”dating-portal” for
erhvervsvirksomheder. Denne service kan være en mere direkte
og målrettet metode til at finde den rigtige
samarbejdspartner på end ved selv at søge på nettet.
Du udarbejder selv en ”profil”, som vi lægger ind i
databasen. Et korrekt udfyldt profilskema med en omfattende
og præcis beskrivelse på engelsk er nødvendig for et godt
resultat.
Profilen mailes herefter til Dansk Erhverv, som opretter profilen i
databasen. Herefter vil en søgerobot dagligt afsøge
databasen efter profiler, der matcher de ønsker, som
virksomheden har til samarbejdspartnere. Informationerne om
potentielle samarbejdspartnere sendes efterfølgende direkte
til virksomheden.
Profilerne bliver løbende kvalitetschecket af tekniske
eksperter for at sikre seriøsitet.
Denne serviceydelse er gratis og kan benyttes af alle
medlemmer af Dansk Erhverv ved at kontakte Annette Lüneborg, som
sender dig et profilskema og også kan vejlede dig:
·
E-mail: anl@danskerhverv.com

|